об-

verbalt præf

1 angiver at handlingen udspiller sig rundt langs ell. rundt på overfladen af ngt; ofte også at den udføres intenst

огородить omgive med hegn, indhegne

одарить bestorme, belæsse med gaver

осыпать overstrø, overså

омыть omskylle

обмыть skylle, vaske af ( f eks et æble)

обглодать (af)gnave (et kødben); обдать omgive, overhælde

обставить møblere (dvs. fordele møblerne rundt i stuen)

2 perfektiverer visse grundverber

(o)звереть blive dyrisk, bestialsk, rasende; (o)-каменёть forstene

3 hvor det ikke medfører betydningsændring (som f eks

обставить -møblere оставить - forlade) bruges i daglig tale ofte 06- ist.f. o-, hvilket bør erindres ved opslag;

4 se об- 3;

5 se også об- 2

verbalt præf

1 se о-

2 angiver at handlingen, oftest en bevægelse, forløber uden om ngt eller (og da hyppigst med вокруг + gen) rundt omkring ngt

объехать озера køre, passere uden om søen; (jvf объезд - omkørsel)

объехать вокруг дзера køre (hele vejen) rundt omkring søen

3 angiver alene ell . sammen med -ся at der begås fejl ved handlingens udførelse, således at subjektet med vilje ell. af vanvare snyder, forbigår etc. objektet: обвесить когд-н. veje for lidt af til, snyde ngn

обделить когд-н. forfordele ngn

обознаться tage fejl ( f eks af forbipasserende)

обсчитаться regne, tælle forkert, snyde sig selv